Hvorfor er el så dyrt i Tyskland?

Tyske husholdninger betaler i øjeblikket 36,18 cent/kWh for el ifølge Eurostats seneste halvårstal (2026-S1, standardbåndet for husholdninger på 2.500-5.000 kWh om året, alle skatter og afgifter inkluderet). Det ligger et godt stykke over det simple gennemsnit af EU's medlemslande på 25,03 cent/kWh og svarer til en ændring på -5,7 % i forhold til samme halvår et år tidligere (38,35 cent/kWh).

I første halvår af 2026 betalte husholdningerne kun i Irland mere inden for EU, nemlig 38,7 cent/kWh; Belgien kom tæt på med 35,8 cent, mens det forbrugsvægtede EU-gennemsnit lå på 28,3 cent. For en husholdning, der bruger 3.500 kWh om året, giver den tyske pris på 36,2 cent i den periode omkring 1.270 € om året. Det samme forbrug koster under 500 € i det billigste medlemsland, hvor en kilowatttime koster 11,39 cent — en forskel på mere end 800 € om året. Aktuelle tal for hvert land findes på vores side om el til husholdninger.

Lidt under to femtedele af en tysk elregning går til selve strømmen. Eurostats opdeling for 2025 (gennemsnittet af begge halvår, samme husholdningsbånd) fordeler prisen på omkring 38,5 cent/kWh således:

• Energi og levering: 14,8 cent (omkring 38 %) — indkøb af strømmen på engrosmarkedet plus leverandørens egne omkostninger og avance
• Nettariffer: 11,3 cent (omkring 29 %) — betaling for at bygge, drive og vedligeholde elnettet, et godt stykke over EU-gennemsnittet på 8,2 cent
• Moms: 6,2 cent (omkring 16 %) — 19 % oven i alt det andet
• Elafgift: 2,1 cent (omkring 5 %) — Stromsteuer på 2,05 cent/kWh, uændret for husholdninger siden 2003
• Øvrige skatter, gebyrer og afgifter: 4,2 cent (omkring 11 %) — primært de koncessionsafgifter, der betales til kommunerne for brugen af offentlige veje, plus tillæg for kraftvarme, nettilslutning af havvind og rabatter på nettarifferne til industrien

Samlet udgjorde skatter, gebyrer og afgifter omkring en tredjedel af den tyske pris — 32 % i 2025 og 34 % i første halvår af 2026 — og ikke mere end halvdelen, som det ofte hævdes. EEG-afgiften, der finansierede vind- og solenergi, blev afskaffet i juli 2022; siden da er støtten betalt over forbundsbudgettet i stedet for over elregningen.

Tysklands energiomstilling får ofte skylden for den høje pris, og en del af regningen kan da også føres tilbage til den — men mindre direkte end før. Landet lukkede sine sidste atomkraftværker i april 2023 og udbygger hurtigt vind- og solenergien; vedvarende energi dækker nu mere end halvdelen af elforbruget.

Det har to modsatrettede virkninger. På engrosmarkedet presser vind og sol priserne ned i mange timer, nogle gange under nul: i solrige forårsweekender bliver de tyske day-ahead-priser jævnligt negative, som vores analyse af de rekordlave negative priser i april 2026 viser. Men elnettet skal bygges om til det nye system — nye nord-syd-forbindelser, tilslutninger til havs og omkostningerne ved at håndtere flaskehalse — og det er en hovedårsag til, at nettarifferne er blevet ved med at stige.

Støtten til vedvarende energi optræder til gengæld ikke længere på regningen: EEG-afgiften, der engang oversteg 6 cent pr. kilowatttime, blev sat til nul i juli 2022, og siden da har forbundsbudgettet betalt for støtten.

Kontrasten til Tysklands nabolande er mindre entydig, end den plejede at være. I første halvår af 2026 betalte husholdningerne 24,9 cent/kWh i Frankrig, hvor atomkraftværker leverer billig grundlast og staten regulerer tarifferne, og 24,4 cent i Nederlandene, hvor en fast tilbagebetaling af energiafgift pr. husholdning er større end afgifterne på en typisk husholdnings forbrug. Luxembourg faldt til 20,2 cent, efter at staten overtog nettarifferne, og Danmark til 23,8 cent efter at have sænket elafgiften næsten til EU's minimum den 1. januar 2026. Polen derimod, med 30,0 cent, og Østrig, med 32,6 cent, ligger nu ikke langt efter Tyskland.

De største forskelle ligger i nettarifferne og i de politiske valg omkring skatter. I Tyskland udgør skatter og afgifter omkring en tredjedel af prisen (34 % i første halvår af 2026), over EU-gennemsnittet på 28 %, men et godt stykke under Polens 47 %. Det, der for alvor adskiller Tyskland, er kombinationen: nettariffer langt over EU-gennemsnittet oven i en skatteandel, der er højere end i de fleste medlemslande.

En vis lettelse er allerede kommet. I første halvår af 2026 lå de tyske husholdningspriser 5,7 % lavere end et år tidligere, blandt andet fordi forbundsregeringen i 2026 betaler 6,5 mia. € for at holde tarifferne for transmissionsnettet nede. Flere ændringer er på vej:

• Nettariffer: forbundstilskuddet skal falde til omkring 5,5 mia. € i 2027, så en del af lettelsen ville blive rullet tilbage; foreløbige tal peger på lidt højere nettariffer for husholdningerne i 2027.
• Elafgift: siden januar 2026 er den sænket til EU's minimum for fremstillingsvirksomheder og landbrug, men ikke for husholdninger.
• Mere vedvarende energi og lagring sænker engrospriserne i flere og flere timer, og dynamiske tariffer gør det muligt for husholdningerne at få direkte gavn af det.
• Energikrisen i efteråret 2026 trækker i den modsatte retning: engrosel i Tyskland er blevet meget dyrere, siden krigen omkring Hormuzstrædet afskar gasforsyningerne, og det vil nå husholdningernes tariffer med en forsinkelse.

Indtil videre sparer husholdningerne mest ved at sammenligne leverandører, skifte til en dynamisk tarif, hvis de kan flytte deres forbrug, eller producere deres egen strøm med solceller. Hvad denne vinter betyder for energiregningerne, gennemgår vi i vores rapport om opvarmningsvinteren.