Engrospris i Slovenien

El kan ikke lagres økonomisk i stor skala, så udbud og efterspørgsel skal mødes i realtid. Hver time har forskellige vilkår: om natten er forbruget lavt, og i morgen- og aftenspidser højt. Solproduktionen topper ved middagstid, mens vinden varierer med vejret. Prisen afspejler denne timebalance — når udbuddet er stort (solrig middag, kraftig vind), falder priserne. Når gasværker må køre for at dække spidsefterspørgslen, stiger priserne markant. Det er derfor, man ser så store udsving på en enkelt dag.

Hvert budområde har sin egen pris baseret på den lokale balance mellem udbud og efterspørgsel samt kapaciteten på forbindelserne til nabolande. Centrale faktorer for dette område omfatter: installeret produktionskapacitet (sol, vind, atomkraft, gas, vand), vejrforhold der påvirker VE-produktionen, forbrugsmønstre (industriel aktivitet, opvarmning/køling), tilgængelig import/eksport-kapacitet via grænseoverskridende forbindelser og brændselspriser (især naturgas, som ofte fastsætter marginalprisen).

Ja, i stigende grad. Mange europæiske lande tilbyder nu dynamiske elaftaler, som fører engrospriserne videre til forbrugeren (med et tillæg for netafgifter og skatter). På dage med negative engrospriser kan forbrugere med dynamiske aftaler reelt få penge for at bruge strøm. De fleste husstande er dog stadig på fastpriskontrakter, hvor engrosprisen kun har en indirekte, forsinket effekt — typisk afspejlet i selskabets årlige prisjusteringer.